Stine Bramsen inviterer Oh Land i Operaen

Stine Bramsen #MusicForDignity

Stine Bramsen, Oh Land og Karl William kan opleves ved en ekstraordinær koncert i Operaen på lørdag. Al overskud går til DIGNITY, der hjæper torturofre og traumatiserede flygtninge.

Den danske sangerinde Stine Bramsen og gæster inviterer på lørdag den 19. november til en ekstraordinær koncertoplevelse i Operaen på Holmen. Alt overskuddet fra koncerten går til organisationen DIGNITY, som hjælper torturoverlevere og traumatiserede flygtninge.

Stine Bramsen, som flere måske kender fra hendes tid tilbage i musikgruppen Alphabeat, er for en del år siden gået solo og har sunget sig ind i danskernes hjerte med hendes smukke stemme. Hun har nu valgt at gå sammen med organisationen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Organisationen arbejder nationalt og internationalt med at forebygge tortur, og at hjælpe torturofre og traumatiserede flygtninge. Med hashtagget #MusicForDignity håber organisationen på at få skabt endnu mere opmærksomhed omkring rehabiliteringen af de mange torturoverlevere og traumatiserede flygtninge, som Danmark blandt andet har modtaget under flygtningekrisen.

Oh Land og Karl William på scenen

Stine Bramsen skal dog ikke synge helt alene til denne koncert, hun har inviteret en række andre dygtige danske artister. Heriblandt Oh Land, som både synger, skriver og producerer musik. Den elektroniske rap-gruppe Benal, som udgav deres debutalbum ’Nu’ for lidt under et år siden, og ikke mindst den unge og talentfulde sanger og sangskriver Karl William, som for nyligt vandt P3 Guld-prisen.

Koncerten med Stine Bramsen og gæster finder sted den 19. november i Operaen på Holmen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København.

 Køb billetter til koncerten med Stine Bramsen og gæster her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!