Stå på ski på Amager Bakke fra 2017

amager-bakke-07

Amager Bakke eller Copenhill gør det muligt at stå på ski året rundt fra toppen af forbrændingsanlægget ARC. Bjarke Ingels projekt tager form.

Lige nu ligner det et futuristisk landskab – opbygningen af det nye Vestforbrændingen idag kaldet Amager Ressource Center (ARC) på Amager. Kæmpe kraner stikker skulpturelt i alle retninger og en enorm krop af en skrående bygning er ved at tage form.

Det er ikke blot ARCs nye forbrændingsanlæg, men også Amager Bakke eller Copenhill –  en 85 meter høj bakke, der rager 15 meter højere op end Bella Sky, med en belægning som gør skiløb muligt hele året rundt selv i Danmark, hvor vintervejret ikke er kendt for at være stabilt.

Ideen med at skabe en skibakke ovenpå og udenom bygningen af et forbrændingsanlæg og så i flade Danmark, fik den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels tegnestue BIG og vandt arkitektkonkurrencen. I dag er den vilde vision ved at tage fysisk form.

Mount Everest på en eftermiddag

Skibakken deles op i tre sværhedsgrader, hvor begynderen bruger den nederste del af bakken, den øvede starter et trin højere oppe og den dygtige lader sig udfordre fra toppen i 85 meters højde. Belægningen på bakken gør det iøvrigt muligt at løbe på ski i al slags vejr, snevejr er ikke påkrævet.

På fronten af ARC bliver det muligt at klatre sig gennem kopier af fem udvalgte klatresteder fra forskellige steder i verden. F.eks. kan man bestige Mount Everest, Knullen eller Kilimanjaro i løbet af en eftermiddag.

Enhver kan gratis bevæge sig op ad Amager Bakke og nyde turen og udsigten. Det er først, når de særlige ski- og klatrefaciliteter skal tages i brug, at det koster penge. Den forventede pris er på ca. 60 kroner i timen for at stå på ski.

Forbrænding og fritid smelter sammen

Istedet for at leve en skjult tilværelse som de fleste forbrændingsanlæg gør det, vil det nye ARC få en fremtrædende og synlig plads i projektet, når forbrænding og fritidsanlæg smelter sammen. Det nyttige er, at ressourcecentret vises frem, så alle besøgende kan se, hvad der sker med ting, som er blevet til affald.

Elevatoren fra bunden af skibakken tager gæster med til toppen med mulighed for udstigning i ressourcecentret. Elevatoren er af glas, så gæsterne kan følge forbrændingsprocessen på vejen op. Amager Bakke forventes at åbne i 2017.

 

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!