Sommerfund i 5 secondhand-butikker

vintage shopping in ljubljana - divas preloved vintage store in ljubljana_x960

Det der sommetider ender som et fejlkøb kan hurtigt blive en andens drømmekøb. I København sværmer det med gode sommerfund i de mange secondhand-butikker. Her er fem af dem, du bør tjekke ud i løbet af sommeren.

Genbrug

Genbrug på Vesterbrogade tager dig med på en tidsrejse gennem mange årtiers modetendenser. Selvom den smalle kælderbutik er lille og proppet med tøj, har lokalet og udvalget af tøj sin helt egen charme. Butikkens sortiment er inddelt i kategorier, der gør det mere overskueligt at rode rundt i. Alt fra ”prikker” og ”dyreprint” til ”velour” og ”pailletter”. Det er en tidsrejse der spænder over 1950’ernes kjoler med korte ærmer til 80’ernes skulderpuder og 90’ernes farverige fest-outfits.

Adresse: Vesterbrogade 79, Kbh. V.

Episode

Episode ligger midt i København. Det er en hollandsk kædebutik, der, fordelt på to etager, sælger ud af secondhand tøj i massevis. I butikkens sortiment finder du alt fra tøj, sko og accessories til rimelige priser. Episode giver brugt tøj et nyt og friskt liv ved at skabe moderne styles af genbrugsmaterialer.

Adresse: Larsbjørnsstræde 8, Kbh. K.

Gemmeren

Gemmeren på Nørrebro er en lille genbrugshule, der sælger alt slags tøj. I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp står unge frivillige for butikkens daglige drift. Udvalget består af tøj og sko til lave priser og brætspil, DVD’er og accessories.

Adresse: Fælledvej 9, Kbh. N.

Kongens Klæ’r

Kongens Klæ’r er en af byens ældste vintagebutikker, og den ligger på hjørnet af en lille sidegade til Kultorvet. I kælderbutikken findes et bredt udvalg af secondhand tøj til rimelige priser. Her er der gode chancer for at finde læderjakker, pelse eller et par denim shorts til sommeren.

Adresse: Rosenborggade 10, Kbh. K.

Magnolia Luksus 2ndhand

Magnolia Luksus 2ndhand er en genbrugsbutik for alle luksusdyrene. Butikken forhandler stort set kun genbrug af kendte mærkevarer. Når du træder ind i den lille kælderbutik på Strøget kan du både være heldig at træffe Alexander Wang, Malene Birger og Christian Louboutin – til billige penge.

Adresse: Købmagergade 5, Kbh. K.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!