Pluk spisesvampe i nærheden af København

Foto: www.instructables.com

Tager du dig i agt og følger de gode svamperåd, så er det dejligt at kunne fremtrylle retter af svampe, du selv har høstet på en frisk tur i skoven, tæt på København.

”Nu kan kun en trykfejl frelse os fra døden”, sådan skal skuespilleren Peter Malberg have sagt. Malberg, der er kendt fra mange Morten Korch film, var en ivrig svampejæger, og han havde inviteret sine kollegaer til en efterårsfrokost med svampe på menuen, da replikken faldt.
Start derfor din svampetur med at købe svampebøger med gode og tydelige illustrationer af de almindeligste svampe i de danske skove. På Naturstyrelsens hjemmeside kan du også lære mere om svampe.

Læs mere om svampe her

På jagt i Dyrehaven – med svampekniv, børste og kurv.

I Dyrehaven nord for København kan du finde mange sjældne svampe, du ikke vil kunne finde andre steder. Skoven er en gammel naturskov, og skovbunden under de århundrede gamle træer giver svampene de helt optimale levevilkår.

Dyrehaven, 2930 Klampenborg
Læs mere om Dyrehaven her

I Kongelunden – hop i røjserne og gå jagt efter spændende og sjældne svampe.

I den sydlige del af Amager ligger Kongelunden, hvor den oprindelige skov forsvandt under svenskekrigene, fordi man havde brug for træet som brændsel. Først i 1830 blev området igen tilplantet som skov. Da grundvandsspejlet herude ligger meget højt, blev der fortrinsvis plantet egetræer, da de trives under de fugtige jordforhold. Der er en rigdom af svampe, men ikke så mange spisesvampe. Det er derfor tilrådeligt kun at plukke svampe, man kan genkende 100%.

Kongelunden, 2770 Kastrup
Læs mere om Kongelunden her

Gribskov – landets fjerde største skov.

Ordet grib er en gammel dansk betegnelse for et jordlod, der ikke ejes af nogen bestemt. Skovens historie går 10.000 år tilbage i tiden og er Danmarks ældste skov. Skoven dækker et areal på 5.600 hektar, så det bliver nok ikke på en og samme dag, at du får gennemtrawlet skoven for dens rigdom af champignoner, Karl Johan svampe og kantareller.

Gribskov, Hillerød Kommune og Gribskov Kommune.
Læs mere om Gribskov her

Tisvilde Hegn – toppen af Nordsjælland.

Selvom Tisvilde Hegn ligger udenfor det, vi definerer som Storkøbenhavn, er det stadigvæk indenfor en rimelig rækkevidde med offentlig transport. Faktisk kan du hurtigt gå fra Tisvildeleje Station og ind i Hegnet. For at sikre området mod sandflugt blev det beplantet med skov i begyndelsen af 1800-tallet. De meget forskellige jordbundsforhold krævede også stor variation i de træer, der blev plantet. På de sandede områder helt ude ved kysten vokser der fyr og gran, og på den mere næringsrige jord lidt inde i landet vokser der eg og bøg. Dette afspejler sig også i hvilke svampe, der vokser. Området er en fantastisk jagtmark efter kantareller. Det er almindelig kendt, at man ikke afslører sine kantarelsteder, derfor kan du opleve, at se folk gå i skjul bag et træ, når du nærmer dig. Du skulle jo nødig opdage ”deres sted”.

Tisvilde, 3220 Tisvildeleje.
Læs mere om Tisvilde Hegn her

Arrangerede ture på Sjælland 2016.

Kan du ikke kende forskel på andre svampe end supermarkedets champignoner og portobellosvampe. Og er du ikke tryg ved at plukke svampe uden at sikre dig, at du rent faktisk har fat i en spisesvamp, kan du tilmelde dig de arrangerede ture.
Læs mere om arrangerede svampeture her   ….. og her

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!