Oplev munkelivet på Esrum Kloster

Kilde: Panoramio.dkEsrum Kloster

Esrum kloster i Nordsjælland husede i middelalderen munke fra Cistercienserordenen. I dag fungerer klosteret som oplevelsescenter og inviterer på udstillinger, levendegørelse af historien og madoplevelser.

Esrum Kloster i Nordsjælland bærer på mange interessante historier, som man i dag kan komme helt tæt på, fordi stedet er åbent som oplevelsescenter.

Klostret var i middelalderen et åndeligt centrum for Cistercienserordenen, der eksisterede fra 1159-1559. Stedet fungerede desuden som hovedsæde i Skandinavien i 1100-tallet og Cisterciensermunkene var de største jordbesiddere i Nordsjælland. Under Ærkebiskop Eskils opfordring i 1151 drev de jorden og en omfattende urtehave op igennem reformationen og til ordenes fald i 1559.

Munk og marathon

På Esrum Kloster kan du møde historien i levende rammer. I klosterets udstilling kan man følge Cisterciensermunkenes liv på klosteret og deres arbejde med havens urter, der især blev brugt til lægekunst og medicin. Klosterhaven er stadig i brug, og i den forbindelse kan man gå en tur og nyde roen i de naturskønne omgivelser. Man kan også at hente en specialdesignet app, der på udvalgte steder vil bidrage med levende fortællinger, så man på sin gåtur får en fornemmelse af munkenes liv i urtehaven og på klosteret.

Klosteret byder også på skiftende særudstillinger, der alle forbinder kunst og kirke. I en interaktiv udstilling ”Vejen til frelse” diskuteres det, hvad der får en mand til at vælge livet som munk, og hvordan denne tilværelse kan sidestilles med adrenalinet hos den vindende marathonløber.

Der inviteres til julemarked i december og til sommer den 18-19. juni forvandles klosteret til en rejse ind i fortiden, hvor over 300 aktører gennem formidling med gøgl, marked og musikanter gør middelalderen virkelig igen. Her kan man gå på opdagelse i middelalderens dagligdag samt deltage i de mange aktiviteter og underholdning.

Middelalder gastronomi

Klosteret byder iøvrigt på flere gastronomiske arrangementer. I årstidens tegn inviterer klosteret f.eks. til Allehelgens Aften. Her bliver man under den dystre klosterkælders hvævlvinger budt på middag med gnaveben og kål og den populære klosterøl. Efter middagen fyldes aftenen med mystik, når Hans Laursen og Ellen Dahl Bang vil fortælle om klosterets skæbner, ulykker og hverdagsmagi. Arrangementet er ikke for sarte sjæle, men klosteret garanterer en spændende og uhyggelig aften.

Læs mere om Esrum klosters mange arrangementer og reserver din plads.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!