Ny særudstilling: Farao. Magtens ansigt

Foto: GlyptoteketFoto: Glyptoteket

Kom på sporet af faraoerne, når Glyptoteket netop nu viser særudstillingen, ‘Farao. Magtens ansigt’ Udstillingen levendegør hverdagslivet, magtstrukturen og den gudetilbedelse som fandt sted i Egypten for 4000 år siden.

Oplev en rejse tilbage til Oldtidens Egypten, under Glyptotekets særudstilling, ”Farao. Magtens ansigt”, som er tilgængelig nu og frem til og med den 25. februar 2018.

Udstillingen sætter fokus på perioden fra 2000-1700 f.Kr., kendt som “Mellemste Rige”, hvor det Egyptiske rige for alvor fik sin stortid med stærke faraoner, som samlede landet i en central magt. Den giver et unikt indblik i, hvordan man for 4000 år siden opbyggede personlige myter og formåede at regere et folk- helt uden spindoktorer, presse og sociale medier, som vi ser det i dag.

Genstande helt fra New York, Boston og Stockholm

Under særudstillingen, “Farao. Magtens ansigt” udstilles en række fine genstande, der hører blandt de fineste i verden side om side med indlån fra blandt andre: The Metropolitan Museum of Art i New York, Medelhavsmuseet i Stockholm, Nationalmuseet i København og Museum of Fine Arts i Boston. Tilsammen er det med til at give gæsterne indblik i den kultur, der herskede omkring de magtfulde faraoer, og en mulighed for at komme helt tæt på Oldtidens Egypten gennem alt fra monumentale skulpturer til små fine amuletter.

Oplev krokodilleguden Sobek i hel figur for aller første gang

Netop samarbejdet med Museum of Fine Arts i Boston har muliggjort at krokodilleguden Sobek kan blive genforenet med sin egen krop. Der ligger en hel særlig historie bag. I 2010 rejste Glyptotekets ægyptolog, Tine Bagh, nemlig til Boston med en gipsafstøbning af en formodet krone til en statue af krokodilleguden Sobek. I Boston konkluderede de at kronen, der tilhørte Glyptoteket, hørte sammen med en statue af Sobek, der hørte til i Boston. I forbindelse med særudstillingen på Glyptoteket bliver de to dele altså genforenet, så man for første gang, siden Oldtidens Egypten, kan se Sobek genforenet med sin fabelagtige kongekrone.

Derudover kan man under udstillingen også opleve Glyptotekets ikoniske ”Sorte Kongehoved” (Amenemhat III), der får følgeskab af en pendant udlånt fra The Metropolitan Museum of Art i New York. De to versioner udstilles side om side med blandt andet en sfinks. Sammen med en række andre afbildninger af faraonerne giver de et billede af, hvordan man har portrætteret og dermed opfattet magten i “Mellemste Rige”.

Der er entré til særudstillingen alle ugens dage. Entréen indbefatter alle særudstillinger samt adgang til resten af Glyptoteket.

Entrépris voksne: 110 kr. Entrépris under 27 år: 65 kr. Entrépris under 18 år eller dem med årskort: Gratis.

Særudstillingen kan ses på Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København, frem til den 25. februar 2018.

Læs mere om særudstillingen ‘Farao. Magtens ansigt’ her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!