Nu er der kunstfest – Cph Art Week 2017

Cph Art Week 17

Med sine 78 kreative og forskelligartede udstillingssteder lige fra museer og kunsthaller til spillesteder, biblioteker og endda offentlige transportmidler, gør Cph Art Week samtidskunsten tilgængelig for alle interesserede.

Siden 2013 har web-kunstmagasinet Kunsten.nu stået bag Cph Art Week, og igen i år er den københavnske kunstscene gået sammen med formålet om at øge samtidskunstens synlighed for byens borgere og andre kunstentusiaster. I år byder kunstugen på det største program hidtil med mere end 75 deltagende kunstinstitutioner og udstillingssteder og godt 200 programpunkter fordelt over 10 dages kunstfest.

Temaet er Sound & Vision

Fra d. 24. august til d. 3. september løber Københavns hyldest til samtidskunsten af stablen, og i år sættes der fokus på samspillet mellem lyd og billede under temaet SOUND & VISION. Temaet åbner op for varierede audiovisuelle universer og lægger op til en fælles undersøgelse af, hvordan vi gennem sammensætning af billede, lyd og musik kan forme, skabe og fortolke vores kulturelle og sociale identiteter. Med sine 78 kreative og forskelligartede udstillingssteder lige fra museer og kunsthaller til spillesteder, biblioteker og endda offentlige transportmidler, gør Cph Art Week samtidskunsten tilgængelig for alle interesserede i København.

Code Art Fair

Code Art Fair

Som en del af Cph Art Week afholdes Skandinaviens internationale kunstmesse for samtidskunst, Code Art Fair, i Bella Centeret, hvor 74 både førende og spirende gallerier og kunstnere fra både ind- og udland præsenteres. Disse er nøje udvalgt med fokus på at give de besøgende en berigende, artistisk oplevelse gennem tankevækkende fremstillinger. Desuden byder messen på et gratis kunstprogram spækket med film, talks og performances for de besøgende. Messen strækker sig fra d. 31. august til d. 3. september.

Læs programmet for Code Art Fair her.

Chart Art Fair

Også i Kunsthal Charlottenborg vil 33 af Nordens førende gallerier samles fra d. 1. til d. 3. september til Chart Art Fair, som er en kunstmesse med fokus på at udfordre grænserne for og oplevelsen af den traditionelle kunstmesse. Foruden de prominente gallerier vil messen byde på en række talks, events og arkitektoniske installationer. Sideløbende afholdes CHART SOCIAL som er et gratis og åbent program bestående af en række kulturelle begivenheder og udstillinger, der udforsker kunstugens SOUND & VISION tematik. Programmet for Chart Art Fair kan findes her: http://chartartfair.com/schedule/

I 2016 oplevede ca. 125.000 gæster Cph Art Week.

Læs det fulde program for Cph Art Week her.

Cph Art Week finder sted fra den 24. august til den 3. september. 

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!