Nu åbner The Old Irish Pub på Frederiksberg

The Old Irish PubThe Old Irish Pub åbner kæmpe pub i det gamle Rialto Teater i hjertet af Frederiksberg på fredag.

The Old Irish Pub åbner kæmpe pub i det gamle Rialto Teater på Frederiksberg med hele 7 barer, 20 taphaner og 35 specialøl. Det sker med en stor åbningsfest på fredag den 27. oktober, hvor der er gratis fadøl den første time.

I længere tid har håndværkere været i gang med at transformere det gamle Rialto Teater på Frederiksberg til The Old Irish Pubs tredje pub i København, og nummer 24 på landsplan. Pubben på Frederiksberg bliver den største af dem alle. Den vil komme til at rumme hele 7 barer, 20 taphaner og ikke mindre end 35 specialøl. Derudover serveres en lang række drinks og cocktails.

Sang, dans og livemusik

The Old Irish Pub er indrettet i den tidligere teaterfoyer, der emmer af historie og autenticitet og nu i den grad af irsk stemning. Konceptet rammer det voksne publikum, der ønsker en god fest, hvor der kan synges og danses til klassiske sing-alongs, hvor der er irsk livemusik, men hvor der også er plads til at mødes med vennerne til en fodboldkamp på storskærm.

Sportsevents og smagninger

Hver fredag og lørdag bliver der plads til endnu flere gæster, når der åbnes ind til den store teatersal, der er blevet omdannet til en kæmpe bar med dansegulv, mens selve scenen er bevaret. Her vil man vise store sportsevents, arrangere større koncerter, ligesom salen vil danne ramme om smagninger, festivaler og andre events.

Hygge og klassisk irsk stemning

– Vores koncept kan rumme enhver, der sætter pris på hygge, sammenhold, den klassiske irske stemning og de værdier, som den står for. Vi mener derfor, at vi kan noget, som mange andre barer ikke kan trods den hårde konkurrence i København. Det glæder vi os til at give Frederiksbergs borgere, siger Kasper Toft Jørgensen, der er PR-chef for The Old Irish Pub.

Udover at åbne i hjertet af Frederiksberg på fredag, er The Old Irish Pub i København repræsenteret på Amager og i Lyngby.

The Old Irish Pub holder åbningsfest på fredag den 27. oktober kl. 19. Den første time er der gratis fadøl til alle.

The Old Irish Pub ligger på Smallegade 2b, 2000 Frederiksberg C.  

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!