”Moderne smørrebrød”

almanak

Ikke langt fra Kongens Nytorv, med udsigt til Københavns Havn finder du Almanak. Med sine hyggelige omgivelser, skønne atmosfære og dejlige (moderne) smørrebrød er restauranten bestemt et besøg værd. 
Maden.

Vi har valgt at sætte fokus på det udvalg at moderne smørrebrød, som serveres til frokost. Det er vores anbefaling at der indtages to af de velsmagende samt let og lækkert anrettede smørrebrød for at opnå en naturlig mæthedsfornemmelse.
De moderne smørrebrød anrettes på smagfulde skiver fuldkornsrugbrød. Almanak forstår blandt andet at gøre en traditionel rugbrødsmad til noget helt særligt samt æg og rejer til en oplevelse udover det sædvanlige. Desuden skulle deres tatar (Almanak signature) være en stor oplevelse for dem, som sætter pris på en god tatar.
Drik gerne en kold øl eller et dejligt glas saft til måltidet.

Historien og navnet

Restauranten, der er indrettet af Christina Meyer Bengtsson og Ulrik Nordentoft har 100 pladser. En almanak er traditionelt en årlig udgivelse, som indeholder en fortegnelse over årets dage, oftest med oplysninger om kalender- og astronomiske forhold. Overført til den gastronomiske verden handler det om at være helt tæt på naturen og spise efter årstiden

Køkkenet ledes af Denny Vangsted. Denny er udlært kok fra Michelin restauranten Ensemble og har sidenhen været omkring restauranter som Herman, den engelske restaurant The Fat Duck og har senest været køkkenchef på Nimb.

Adresse
The Standard, Havnegade 44, 1058 København K. 

Kontakt
Hjemmeside

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!