Mario Testino på Gl. Strand

Copyright © Mario
Testino.Copyright © Mario Testino.

Kunstforeningen Gl. Strand lancerer til sommer en soloudstilling af den berømte mode- og portrætfotograf Mario Testino. Udstillingen No Limits byder på forførende modefotografier med ikoniske portrætter og nøgenfotos.

Som de første i Danmark præsenterer kunstforeningen Gl. Strand Mario Testinos soloudstilling No Limits. Henover sommeren vil Gl. Strands tre etager blive omdannet til oplevelsesrum, som hver især danner rammen om et specifikt tema: Modefotografier med ikoniske portrætter, nøgenfotos og fotografier af Europas kongelige.

Fotografier der flytter grænser

Den sydamerikanske Mario Testino er en af verdens mest indflydelsesrige nulevende mode- og portrætfotografer. Siden begyndelsen af sin karriere har han bevæget sig mod strømmen, når det kom til de eksisterende definitioner i modefotografiets verden. Mario Testinos værker udfordrer deres publikum blandt andet med seksuelle undertoner. No Limits er ingen undtagelse. Udstillingen søger at flytte grænser, når Testino med sine forførende og til tider grænseoverskridende motiver tilfører sine fotografier energi, sex og optimisme.

Resultatet er en udstilling, der samtidig med at indfange skønhed og sensualitet også kan have et provokerende og konfronterende udtryk.

No Limits kan opleves fra fredag den 13. maj til og med søndag den 18. september 2016

Læs mere om Mario Testiono – No Limits – på Gl. Strand her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!