Marguerite – satirisk operafilm i Grand Teatret

Den prisnominerede film Marguerite vises én mandag aften i Grand Teatret. En satirisk fortælling om en operasangerindes passion for musikken – trods åbenlyse udfordringer med stemmen.

Hold dig for ørene, åbn hjertet, og lad filmen Marguerite tage dig tilbage til den gyldne tid i 1920’ernes Paris. Oplev et drama fyldt med satire og passion, når Catherine Frot indtager rollen som ”Marguerite” – en skamløs sangerinde med overskud i pengepungen og et lige så stort mangel på talent, der trods dette vælger en plads i rampelyset.

Passionen for musik og sang

Den velhavende Marguerite Dumont bor lidt uden for Paris. Operamusik er hendes ét og alt, og for at gøre sin mand stolt begynder hun at optræde med arier på den store operascene foran venner og bekendte. Problemet er bare, at ingen nogensinde har fortalt hende, at hun ikke ejer en tone i livet. Hendes optrædener efterlader et publikum i vildlede, da de ikke ved, om de skal græde eller grine.

På trods af at Marguerites musikalske omgangskreds er pinligt klar over hendes mangel på sangtalent, fortsætter de deres rosende ord og beundring, da de ikke nænner at knuse hendes hjerte. Det stopper dog ikke sladderen bag hendes ryg – sladder, der tilføjer sympati til en historie spækket med satire og humoristiske undertoner.

Inspireret af en virkelig historie

Franske Xavier Giannolis film er inspireret af tragikomedien om Florence Foster Jenkins. En sand historie om en kvinde, der, på trods af sin bemærkelsesværdigt dårlige stemme, formår at skabe sig en karriere med udsolgte koncerter. Marguerite var nomineret som årets bedste film ved filmfestivalen i Venedig 2015 – og selvsamme sted vandt Catherine Frot prisen som bedste kvindelige skuespiller.

Praktisk information

Marguerite kan kun opleves på mandag d. 18. april kl. 19.00 i Grand Teatret til Franske Film Mandage.
Køb din billet til Marguerite i Grand Teatret her.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!