Mangler du en nytårsfest? Her er 3 bud

3 nytårsfesterFoto: billetlugen.dk

Sæt punktum for 2015 med et brag af en nytårsfest. Her er 3 bud på, hvor du kan klinke champagneglassene, spise udsøgt mad, danse og opleve fyrværkeri, helt ind i det nye år.

Årets sidste fest nærmer sig og den skal fejres med manér, hvor champagne, kransekage, fyrværkeri og Dronningens nytårstale skal opleves. Her er tre gode bud på, hvor dette kan opleves.

Søpavillionen

Hop ind i det nye år til nytårsfesten på Søpavillionen, der byder på velkomstdrink, live musik, luksus nytårsbuffet, champagne, kransekage og fyrværkeri over Københavns tage.

Sangerne Nadia Stein (NEWS) og Ditlev Ulriksen (Innocent Blood) skyder det nye år ind og sætter gang i dansegulvet med kendte klassikere. En cocktail, der lover godt for et brag af en nytårsfest.

Billetter til helaftens arrangement med spisning: Spisning + nat arrangement: Kl. 17.00 – 05.00: 945 kr. Billetter til aften arrangement uden spisning: Entrepris i døren kl. 22.00 – 01.00: 250 kr. Entrepris i døren kl. 01.00 – 04.00: 200 kr.

Adresse: Søpavillionen, Gyldenløvesgade 24, 1369 København.

Køb billetter og læs mere om nytårsbuffet og program her

Karma fest

Karmaklubben, der arrangerer “fester for danseglade mennesker”, holder nytårsfest i Nørrebrohallen for alle, der har lyst til at danse sig ind i 2016. Klubben lover masser af god karma, venlige mennesker, lækker mad og dans til langt ude på natten.

Her vil der blive tilbudt velkomstdrinks, Dronningens nytårstale, dans og en nytårsmenu bestående af forret, hovedret og dessert. Ønsker du at springe middagen over, er det også en mulighed. Kom da istedet når dansegulvet åbner kl. 21 og hop ind i det nye år med bobler og kransekage.

Billetter til helaftens arrangement med spisning: 600 kr. Billetter til aften arrangement uden spisning: 160 kr.

Adressen: Nørrebrohallen, Bragesgade 6, 2200 Nørrebro.

Køb billetter og læs mere om nytårsbuffet og program her

Nytår i Tivoli

Tivoli skyder nytåret ind igen i år. Så er du til den gamle haves stemning og smukke lys, et kulinarisk festfyrværkeri, juleboder og forlystelser, så er Tivoli stedet, hvor nytåret skal fejres. Her kan du vælge imellem forskellige nytårsmenuer fra 16 af Tivolis restauranter. Her serveres 3-4-5 retters menuer for både børn og voksne.

Tivoli holder åbent nytårsaften fra kl. 11.00 – 00.30. Affyring af Tivolis eventyrlige nytårsfyrværkeri finder sted fra kl 22.00.

Adresse: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København.

Læs mere om listen af restauranter og deres nytårsmenuer her

 

 

 

 

 

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!