Malmø, Københavns baghave

Turning Torso i MalmøFlickr/Pete

Malmø er blot en togtur fra København. Besøg kirker, museer, kunst, butikker og internationalt miljø. Den historiske Folkets Park og forlystelserne besøges af 2 mio. mennesker hver sommer

Lidt væk fra centrum, ude på de store åbne vidder er golfbanerne generøst strøet ud.

Et godt udgangspunkt

I Gøran Olsgatan, ved Storetorget, troner Sankt Petri Kirke. Det er Malmøs største kirke. Den er opført 1300-tallet som en basilika i gotisk stil og består af tre skibe og et tværskib. Tårnet er 105 meter højt. Traditionen siger at højalteret er indviet i 1319. Overfor denne finder du rådhuset.

Moderniseret skyline

Kom tæt på Turning Torso, selv om den også kan ses fra den danske side af Øresund, og nyd detaljerne. Skyskraberen er designet af Santiago Calatrava, den er baseret på designerens egen skulptur, Twisting Torso, og opført 2001-05. Tårnet er Skandinaviens højeste bygning og Europas næsthøjeste beboelsesejendom med sine 54 etager fordelt på 190 meter. Kun overhalet af Triumfpaladset i Moskva.

Turning Torso har også trukket opmærksomhed i Copenhagen Photo Festival og hos Dansk Arkitektur Center DAC.

3 i en og en i mente

Malmøhus Slot er nordens ældste bevarede renæssanceslot. Det ligger i skyggefulde omgivelser, og fornemmelsen af voldgrav forstærkes når man krydser broen. Borgens nuværende hovedbygning er opført i 1526 – 30. Slottet rummer i dag Malmø Kunstmuseum og Malmø Museum. Der er stadig spor efter en vældig mur med skyttegange i hovedbygningen, som også omkransede slotsgården, men blev revet ned i forbindelse med Grevens Fejde i 1534. Senere er slottet forstærket ved anlæg af en voldgrav og volde med store hjørnetårne af tegl.  Fra 1828 – 1909 blev Malmøhus et fængsel, som institution forstået.  I 1937 blev det museum. I dag er slottet restaureret for at give et indtryk af hvordan det så ud i 1500- og 1600-tallet. Om aftenen tilstræbes en helt særlig stemning, når slottet bliver belyst udefra.

De basale behov

Malmø er rig på restauranter, cafeer og hoteller, så behov for mad og hvile er en fryd at få dækket.

Få flere ideer til dit besøg i Malmø ved at klikke her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!