Louisiana Museum er andet end udstillinger

LouisianaFoto: Louisiana Museum.

Louisiana Museum i Humlebæk er mere end udstillinger af moderne kunst. Museet byder bl.a. også på Fredagslounge, Workshops og Lectures. Læs om det hele her.

Louisiana Museum of Modern Art er kendt for sine store udstillinger af det ypperste moderne kunst. Her kan man opleve både klassikerne indenfor moderne kunst, men også nyere internationale kunstneres værker. Det er et museum hvor naturen, kunsten og arkitekturen mødes og skaber et dynamisk samspil, som tiltrækker gæster fra hele verden, året rundt. Men Louisiana er mere end kunstudstillinger, natur og arkitektur. Museet byder blandt andet på hyggelige musikalske aftener i sin Fredagslounge, Workshops til dig, der har lyst til at arbejde med kunstneriske udtryksformer og Lectures, der gør dig klogere på de aktuelle udstillinger.

Fredagslounge

Louisiana Museum - Fredagslounge

Foto: Louisiana Museum.

På udvalgte fredage står der lounge på menuen i Louisiana Café. Det er hyggelige musikalske aftener, og er altså ikke koncerter i konkret forstand. Det er en afslappet optakt til weekenden, der giver dig mulighed for at opleve DJ’s, live-musikere og sangere, god mad fra buffeten og ild i pejsen. Musikken spænder fra det jazzede til det mere poppede og soul.

Den næste fredagslounge finder allerede sted den 10. marts, hvor du kan opleve Katinka Bjerregaard sammen med Simon Ask på guitar. Det loves en aften med eksperimenterende og poetisk popmusik, som kommer fra et udklip af dansksprogede sangtekster fra Katinkas dagbog. Hendes tekstunivers beskrives som et slags røntgenfotografi af personlige følelser og tanker, men lader sig også inspirere af store danske digtere, som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.  Fredagslounge er gratis for museets gæster.

Læs mere om fredagslounge.

Workshops

Workshops Louisiana Museum

Foto: Louisiana Muesum.

Med udgangspunkt i aktuelle udstillinger, udbyder Louisiana workshops til dig, der har lyst til at fordybe dig og arbejde med kunsteriske udtryksformer. Der udbydes en række aktiviteter, der giver en indføring i den pågældende udstilling og mulighed for at komme i det kreative hjørne, hvor du kan træne og udfordre dit eget kreative talent under kyndig vejledning. Afhængig af udstillingernes art kan billedværkstedet have fokus på maleri, tegning, skulptur eller installation.

Næste workshop finder allerede sted den 7. marts. Her tages udgangspunkt i Barnett Newmans elegante værker på papir, William Kentridges dragende filmunivers og Wang Shus kinesiske arkitektur. På workshoppen vil fokus være at arbejde med kreative processer og kunstneriske eksperimenter til forårets billedværksteder.

Hver workshop starter med en introduktion til værker i udstillingerne og herefter omsættes dagens tema til billedeudtryk i værkstederne.

Workshopsene finder sted på tirsdage kl. 18.30 – 21.00. De løber over 8 gange og slutter d. 24. maj.

Læs mere om Louisiana workshops her.

Lectures

Louisiana Museum

Foto: Louisiana Museum.

Louisiana lectures er til dig, der ønsker at blive klogere på de aktuelle udstillinger. Louisianas lectures går i dybden med temaer i den udvalgte udstilling eller perspektiverer dem til en større sammenhæng. Det er foredrag, der holdes af højt kvalificerede eksperter på podiet. Foredragene varer typisk 50 minutter.

Næste lecture finder sted 15. marts og afholdes kl. 19.30 af journalist og forfatter Mette Holm. Mette Holm har levet, studeret, rejst og arbejdet i Kina gennem 35 år, og derfor kommer hendes foredrag til at tage udgangspunkt i Wang Shus udstilling af kinesisk arkitektur. Mette Holm vil give et indblik i vilkårene for udøvelsen af kunst, og hvordan man i det hele taget udtrykker sig i nutidens Kina.

Foredraget finder sted i Louisianas koncertsal og er gratis for museets gæster.

Pladsreservation anbefales.

Læs mere om Workshops her.

Lousiana Museum ligger på Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!