Leg turist og oplev din by fra en segway

Copenhagen SegwayFoto: Copenhagen Segway.

Prøv den sjove segway med de to store gummi hjul og det lille styr og oplev din bys gader, stræder og seværdigheder på en anderledes og festlig måde.

En Segway er et eldrevet, selvbalancerende to-hjulet køretøj. Den fungerer ved at man læner sig fremad, når man vil køre og tilbage når man vil bremse. Du drejer ved at dreje styret som på en cykel. Det er altså din krops bevægelser, der styrer Segwayen og det føles næsten som at flyve.

Segway Tours Copenhagen er et af de firmaer, der dagligt tilbyder ture rundt i København. Inden du bliver sluppet løs på det lille køretøj får du en grundig introduktion til hvordan den virker. Du får en sikker introduktion og oplæring af de kyndige guider. Man tildeles en sikkerhedshjelm med indbyggede Hi-Fi højttalere, så det er muligt at høre guidens sjove, skæve og underholdende historier om byen undervejs på turen. Segway Tours er iøvrigt godkendt af Segway Inc., som kræver højeste kvalitet og sikkerhed.

Segway Tours har to standardtilbud; ”Copenhagen Tour”, der er en times tur til 375 kr, hvor du oplever mange af Københavns smukke seværdigheder, såsom Tivoli, Rådhuspladsen, Nyhavn og Christiansborg. Denne tur afgår kl. 12.00 , 14.30 og 16.00.

Desuden tilbydes ”Wonderful Copenhagen Tour”, som tager 2 timer og koster 525 kr. Turen afgår kl. 11.00, 12.30, 14.00 , 16.30 og 17.00. Her kommer man forbi de samme steder som på den korte tur, men derudover også ud til Langelinie, Den Lille Havfrue, Amalienborg, Operaen og Papirøen. Turene afgår fra Nikolaj Plads.

Desuden arrangeres særlige ture for større grupper, ligesom man kan leje segways i Amager Strandpark og suse rundt på betonstierne langs vandet.

Man skal være mindst 16 år for at køre selv og mindst 12 år hvis man er sammen med en voksen. Man må desuden veje max. 125 kilo. Man skal møde 15 minutter før for check-in.

Læs mere om Segway Tour Copenhagen, deres ture og booking her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!