Taller

Venezuelansk gourmet restaurant ved Kongens Nytorv er et eksempel på den nye globale gastronomiske bølge – det sydamerikanske køkken.

Med Taller har den københavnske gourmetscene i år har fået en ny vild dreng i klassen. Og der er ikke en eneste ny nordisk radise at spore på menuen, selvom de tre indehavere alle har trådt deres sko hos Noma. Myrerne kan man godt være heldig – alt efter temperament – at støde på. Taller er nu engang gourmet fra regnskoven i Venezuela.

Dermed er Taller, der ligger i Tordenskjoldsgade 11 ved siden af Det Kongelige Teater, et eksempel på den nye globale gastronomiske bølge – det sydamerikanske køkken, der i hænderne på de to gourmetkokke Karlos Ponte og Luis Moreno bliver til udforskning og nyfortolkning af traditioner, teknikker og sammensætninger.

Ponte og Moreno er begge opvokset i Venezuela og fostrede idéen om Taller, da de arbejdede
sammen i køkkenet hos Noma. I dag ejer og driver de Taller sammen med Jacob Brink Lauridsen, der også har en fortid hos Noma, hvor han arbejdede 4 år som seniortjener. I dag er han General Manager hos Taller.

Flere menu-muligheder og frokost

Der er flere menuer at vælge imellem hos Taller – en 4, 7 og 9 retters menu, ligesom man torsdag – lørdag har åbent til frokost og tilbyder 2 og 4 retters menuer. Kortet både frokost og aften byder f.eks. på ceviche af havtaske, kongekrabbe, majs og passionsfrugt og Asado negro af svinekæber, hvide søde kartofler og den agurkelignende grøntsag, tindly. Menuen er fyldt med eksotiske navne som trigo, arepa peluda, guanabana og chayoteI. Der er med andre ord en masse at udforske og lære at kende i Københavns første venezuelansk restaurant.

Restauranten er forholdsvis lille med plads til 38 gæster og holder kun åbent fra onsdag-lørdag. Udover aften også frokost torsdag-lørdag.

Taller er spansk og betyder værksted. Det udtales Taljær.

Taller
Tordenskjoldsgade 11
1055 København K
Hjemmeside

Prisniveau: Dyrt.
Køkkentype: Latinamerikansk.
Bydel: Indre by.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!