Krudt, kugler og glimmer i Tivoli

Fyrværkerifestival-2013-630 copy

Skyd 2015 i gang med et ordentligt brag når Tivoli for 10. år i træk inviterer til spektakulær nytårsfyrværkerifestival med en stjernerække af internationale gæstedesignere 31. dec – 4.jan.

Nytårsfyrværkerifestivalen, som er Danmarks største, kan ses fra toppen af Tivolis Koncertsal. Hver dag har sit eget tema specielt designet af udenlandske fyrværkere fra Spanien, Frankrig, Sverige og Belgien. Du kan glæde dig til at se en himmel oplyst og prydet af et imponerende festfyrværkeri!

Nytårsaften skydes festivalen i gang med et brag af et festfyrværkeri kl. 22:00.

1. januar kan du opleve fyrværkeri specialdesignet fra Pirotecnia Zaragozana fra Spanien. Pirotecnia Zaragozana blev grundlagt i 1860 og har vundet flere internationale priser.

2. januar kan du opleve fyrværkeri designet af Göteborgs FyrverkeriFabrik fra Sverige. Göteborgs FyrverkeriFabrik er den største fyrværkerivirksomhed i Skandinavien og gør brug af den nyeste teknologi indenfor faget.

3. januar kan du opleve fyrværkeri designet af Féérie Company fra Frankrig. Féérie Company gør brug af specielle effekter og teknologi for at illustrere et tema eller en fortælling, hvor kun fantasien sætter grænsen.

4. januar kan du opleve fyrværkeri designet af H.C. Pyrotechnics fra Belgien. H.C. Pyrotechnics er en gruppe unge dedikerede fyrværkere, som har deltaget ved mange internationale fyrværkerifestivaller.

Affyringstidspunkterne for de tematiserede dage fra udenlandske fyrværkere er kl. 20:45. Fyrværkeriet opleves bedst i området foran scenen på Plænen, foran Glassalens indgange og foran Nimb.

Så tag en ven under armen og skyd 2015 i gang med stil!

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!