Kom til kæmpe kunstjulemarked på Docken

Dockens kunstjulemarkedFoto: Kunstneren Beth Mohrs billede 'I sneen' er blandt de hundredevis af værker, der vises på Dockens kunstjulemarked.

Overrask med et kunstværk under juletræet i år og få masser af julegaveinspiration på Docken i Nordhavn. Her udstiller hundredvis af kunstnere og julestemningen er i top med julemusik, æbleskiver, gløgg og Julemandens Værksted.

At finde den helt rigtige julegave kan være en kunst, men kunst kan også være en julegave. Det kan man forvisse sig om på Docken i Nordhavn, hvor der fra lørdag den 25. november og til den 17. december inviteres til kæmpe kunstjulemarked med maleri, skulptur, foto, radering og grafik. Det er det jyske kunstgalleri, Jarsbo Contemporary Art, der gæster Docken og har omdannet de 2000 m2 rå lokaler til en kæmpe kunsthal. Her kan hundredvis af kunstværker fra nøje udvalgte kunstnere opleves og købes.

Æbleskiver, gløgg og Julemandens værksted

Er du endnu ikke i julestemning, skal du nok komme det på Docken. Her er loungemiljø og juletoner, Café Docken byder på tapas, æbleskiver, gløgg, vin og vand, og hver dag hele dagen har Julemandens værksted åbent. Her kan børnene klippe, klistre og kreere julegaver og julepynt.

Mød kunstnerne

På kunstjulemarkedet er der løbende events bl.a. vil flere af kunstnerne være til stede og præsentere deres kunst. Det gælder eksempelvis Inge Hørup, Jens Galschiøt, Beth Mohr, Kristian Devantier, Angel Muriel, W.Ø. Larsen, Emil Søby og Eva Toft. Derudover præsenteres hver dag film og fotos af kunstnerne på Dockens 30 m2 storskærm.

Docken lover dig og din familie nogle hyggelige juletimer og masser af inspiration til de særlige og originale julegaver.

Kunstjulemarkedet finder sted på Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn, fra den 25. november til den 17. december.

Praktisk information:

Åbningsdag: Lørdag den 25. november 2017 fra kl.14-17.

Udstillingsperiode: Lørdag den 25. november – søndag den 17. december.

Åbningstider: Alle dage 11-19 – dog med enkelte lukkedage grundet arrangementer.

Entré: voksne 50 kroner, børn 20 kroner. Billetter kan købes i døren eller på ticketmaster.dk.

Parkering: Fri parkering på Dockens parkeringsplads.

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!