København Vintagemesse

København VintagemesseKilde: stormsmagasin.dk

Kom med til Københavns første vintagemesse med tøj og tilbehør og mød nogle af Danmarks bedste vintagebutikker og private sælgere

For første gang slås dørene op for en vintagemesse i København med tøj og tilbehør, og du kan allerede nu begynde at glæde dig. Alle 25 stande er afsat og 17 af dem til nogle af Danmarks bedste vintagebutikker. To af dem kender du måske fra TV, da de har medvirket i DR’s program Skattejægerne, så du kan se frem til nogle gode fund på vintagemessen.

La garconne eller spadseredragter à la Coco Chanel

Tøj, sko og tilbehør spænder over årene 1920-1969, så der er mange forskellige modeperioder at snuse til. Om det er 1920’ernes lidt drengede og provokerende la garconne, stil, 1930’ernes mere feminine silke og chiffon eller 1950’ernes smarte spadseredragter.

Alt tøjet på messen er vintage, derfor er der ingen reproduktioner af tidens trends. Til gengæld vil det være muligt at købe en frisk kop kaffe eller et stykke kage, hvis man har brug for en lille pause fra rejsen tilbage i tiden.

Hvor og hvornår?

Vintagemessen bliver afholdt søndag d. 13. marts fra 10-16.
Adressen er Sønder Boulevard 73, 1720 København.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!