København – Aarhus med den lille vandflyver

Foto: Nordic Seaplane.Foto: Nordic Seaplane.

Vandflyveren er ikke længere forbeholdt Indiana Jones og James Bond. Nu kan vi alle komme om bord – fra København til Aarhus og retur med Nordic Seaplanes lille vandflyver.

For 8 måneder siden oprettede det danske flyselskab, Nordic Seaplanes, en rute med vandlfy mellem København og Aarhus Havn. Det lille fly kan transporterer op til 17 passagerer og har en samlet rejsetid på kun 45-50 min. Flyet har 5 daglige afgange.

Vandflyveren er sidenhen blevet et populært og alternativt transportmiddel, og selskabet har derfor valgt at sænke deres priser, så endnu flere har mulighed for at opleve en unik flyvetur mellem de to byer, hvor der lettes og landes på vandet.

En alternativ rejseform

De færreste har prøvet at være passager i en vandflyver, hvilket gør turen til en særlig oplevelse krydret med den fantastiske udsigt over Danmark og havet omkring. Vandflyveren flyver så tæt som muligt på centrum i begge byer, så man undgår at skulle bruge en masse tid på transport frem og tilbage. Desuden er der adgang til lånebil fra Audi og lånecykel i begge byer, så man får det optimale ud af sin tid og let kan komme til og fra gaten.

Undgå lange køer

Ikke nok med at flyet i sig selv er en oplevelse, så har selskabet særligt fokus på, at du som passager skal have en behagelig flyvetur. Da antallet af passagerer er lavt, behøver man senest at være ved gaten 15 min. inden afgang, og undgår derfor lange køer, som vi kender dem i lufthavne. Om bord bliver man tilbudt økologisk te og kaffe, kildevand, chokolade og aviser til under flyvningen. Og skulle man få lyst til at lytte til musik, er det muligt at låne hovedtelefoner og høre musik eller radio fra egen telefon, samtidig med at man kan oplade sin mobil og tablet via USB-stik. Flyet blev totalrenoveret både ind- og udvendigt i Schweiz, før debuten i foråret 2016. Den nye kabine har lædersæder, god benplads og en stolelomme til laptoppen under start og landing.

Hvis man ønsker at prøve vandflyveren, blot for oplevelsen, kan man købe en ”rundtur”.

Læs mere om Nordic Seaplanes vandflyver her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!