Frost Festival – lys og lyd i den mørke tid

frost.festival

Oplev forladte afkroge og velkendte bygninger blive forvandlet til helt nye steder med lyskunst og musik under Frost Festival 2017.

På udvalgte steder i København kan du 4. – 26. februar opleve fantastiske kombinationer af skøn musik og eksperimenterende lyskunst, der står perfekt til den mørke skandinaviske vinter.

En festival, der bryder de faste rammer

Festivalen søger at bryde grænserne for den levende musik og dens muligheder for at inddrage byrummet. Som gæst opfordres du derfor til at interagere med kunstnerne og de andre gæster. Har du en vært gemt i maven, kan du endda være med til at afholde en af festivalens intime og eksklusive livesessions “Frost Bites”. 

Tjek de mange events ud

Sidste år bød festivalen på koncerter og lysinstallationer på specielle steder som bunden af en swimmingpool, et forladt akvarium, kirker, museer, historiske bygninger og Botanisk Have.
Mulighederne er også mange i år, så udvælg lige netop det sted eller den kunstner, der fanger din interesse.
Du kan se alle festivalens events her.

Priserne varierer fra gratis entré til et par hundrede kroner. Skynd dig at sikre dig dine billetter, da nogle arrangementer allerede er udsolgt.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!