Filmen Rush – med introduktion

Filmens fotograf, Oscar-vinderen Anthony Dod Mantle, kommer og introducerer visningen den 29. august. Der er bar og 70’er-toner inden visningen – fra kl. 21.00 – i Cinematekets Asta Bar

Playboy’en James Hunt og den østrigske stivstikker Niki Lauda udkæmpede i 1970’erne en af de mest legendariske kampe om VM-titlen i Formel 1.

Østrigske Niki Lauda (Ferrari) er metodisk i sin respektfulde tilgang til bilerne og hastigheden, mens hans britiske modstander James Hunt (McLaren) er en karismatisk playboy, der elsker mediernes søgelys lige så meget som udfordringerne på racerbanen.

Deres forskelligheder kommer for alvor til udtryk i den legendariske 1976-sæson, hvor begge kørere er villige til at risikere alt for at blive verdensmester i en ofte fatal sportsgren, som ikke efterlader plads til fejl. Selv efter sin berygtede ulykke på Nürnburgring, der vansirede hans ansigt, har den sammenbidte Lauda sans for rivalernes gensidige afhængighed: En fjende kan være en velsignelse, for hvem skulle ellers få én til at præstere sit ypperste?

‘Rush’ skildrer den benhårde konkurrence mellem Lauda og Hunt i verdens måske mest glamourøse, men også mest livsfarlige sportsgren. Filmen er instrueret af Oscar-vinderen Ron Howard (A Beautiful Mind) og er nyeste bud i en genre, der bestemt ikke er overrendt, og som senest blev repræsenteret af den kritikerroste dokumentar ‘Senna’ (2010).

Praktisk information

Filmen vises i Cinemateket
Gothersgade 55
1123 København K

Læs mere om Cinemateket her

Anmeldelser:

Politikken ♥♥♥♥♥
Berlingske ♥♥♥♥♥
Ekstra Bladet ♥♥♥♥♥

 

Vil du sikre dig information om lignende arrangementer? Tilmeld dig vores nyhedsbrev som vi sender 1-2 gange månedligt.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!