Dinner & Dance på Dragør Badehotel

Dinner & Dance med All Stars Party Band på Dragør BadehotelFoto: All Stars Party Band.

Dragør Badehotel inviterer til 3-retters middag efterfulgt af fest og dans til det forrygende All Stars Party Band, der lover glimt i øjet, smil på læben og masser af god musik.

”Fest, sjov og ballade. You name it – we play it”. Sådan lyder ordene fra All Stars Party Band, der lover en forrygende fest på Dragør Badehotel fredag den 15. april. Bandet mestrer et enormt repertoire indenfor især pop, disco, funk, rock og soul og har bl.a. spillet som opvarmning for Outlandish. All Stars Party Band består udelukkende af professionelle musikere, der alle elsker at underholde og holde en fest i gang. Så er scenen sat.

Bobler, middag og et hav af hits

Men allerførst byder Dragør Badehotel velkommen med et glas bobler kl. 18.30. Herefter følger en 3-retters menu bestående af Tigerrejer med limecreme og urtesalat til forret, Brasiliansk oksefilet med sæsonens grøntsager og trøffelsauce til hovedret og endelig Ananas Carpaccio med is og hjemmelavet karamelsauce til dessert.

Efter middagen kl. 21.00 går All Stars Party Band på scenen, hvor der fyres op under et hav af danske og udenlandske hits fra 70’erne og op til nu.

Badehotel med tradition for livlige fester

Dragør Badehotel er en perle med sin beliggenhed tæt på kysten ud til Øresund, Dragørs idylliske gamle landsby og den korte afstand til København. Badehotellet har en lang tradition for at huse god musik og livlige fester. I 1921 optrådte kendte operasangere og pianister for gæsterne. I dag kan du som gæst nyde Dragør Badehotels smukke rammer, der er opdaterede men med den oprindelige charme og store dele af den originale udsmykning i behold.

Der er mulighed for overnatning i dobbeltværelse for 350,00 kr. per person.

Dinner & Dance finder sted på Dragør Badehotel, Drogdensvej 43, 2791 Dragør, fredag den 15. april.

Billetpris for Dinner & Dance: 325 kr.
Billetpris uden middag: 100 kr.

Book din billet til Dinner & Dance på Dragør Badehotel her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!