Det springende punkt -Sorte Hest

Det-springende-punkt_700x550

»Det vigtige er ikke det, vi er, men det vi kunne være«. Det er nødvendigt at sige det: »Medlidenheden findes«. »Kærligheden findes.«

Karen-Lise Mynsters anmelderroste forestilling med Inger Kristensens digte er tilbage på Teatret ved Sorte Hest.

En søgen efter menneskelighed og empati

Inger Christensen er en af de største lyrikere Danmark har haft. I sit forfatterskab kredsede hun om forholdet mellem kunsten, sproget og verden. Hvordan det menneskeskabte sprog sanser og fortolker naturens fænomener og biologiske processer. I “Det springende punkt« lægges Christensens næsten musiske og farverige ord i munden på en kvinde, der befinder sig på en psykiatrisk afdeling med et brudt kærlighedsforhold bag sig. Gennem digtene og ordene sætter hun sig selv fri af de begrænsninger, verden har sat for hende. Hun finder tilbage til og ytrer den kærlighed og medmenneskelighed, der ellers syntes forsvundet.

‘Værd at se på, værd at lytte til’

Det var ordene fra Berlingskes anmelder, der gav forestillingen 4 ud af 6 stjerner, da den spillede sidste år. Karen-Lise Mynster fik denne rosende karakteristik: “Med hele sin stærke kvindelighed, sit brændende blik og insisterende tilstedeværelse er Karen-Lise Mynster alene på scenen med de mange ord (…) Med sin smukke stemme lader hun Inger Christensens ord strømme, og poesiens energiudladninger kittes fint sammen af fint skrevne sort-humoristiske iaggtagelser fra dagligdagen på afdelingen, hvor de gale er de kloge.”

Billletsalget til forestillingerne i marts og april er i fuld gang, og du kan sikre dig en billet her
Læs mere om forestillingen her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!