Cykel-guidet-tur: Det moderne Sydhavnen

SydhavnenEvent afholdtFoto: Colourbox

Sydhavnen er under forandring. Industrihavnen er for længst afviklet, arbejderne har stemplet ud, og en helt anden bydel skyder op af jorden.

Lige nu kan du stadig se resterne af det gamle industrikvarter og havnen, men “om lidt er det forbi” som Kim Larsen synger.

Derfor inviterer vi på en cykel-guidet-tur, hvor du får et unikt indblik i historien og forandringen af Københavns Sydhavn.

Om et par måneder er den gamle havn og industriområdet forvandlet til mondæne boliger for velbeslåede københavnere.

I selskab med mag.art. i historie Vibe Skytte bevæger vi os rundt mellem nyt og gammelt, industri og arkitektur, fattig og rig. Vibe Skytte er forfatter til bogen ‘111 steder i København som du skal se” (Frydenlund 2016).

Turen går fra Sluseholmen og Teglholmen ind over Enghave Brygge til Havneholmen og Fisketorvet.

Du medbringer din egen cykel, og vi anbefaler at du benytter cykelhjelm.

Tidspunkt: Lørdag den 17. september kl. 10.00-12.00
Mødested: Foran Arbejdernes Landsbank, Sluseholmen 2 (På hjørnet ved Sjællandsbroen), afslutning ved Fisketorvet.
Pris: kr. 125,-

Læs mere og køb billet til den cykel-guidede-tur ‘Det moderne Sydhavnen’ her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!