CPH Stage på Betty Nansen

Betty Nansen disker op med en masse spændende forestillinger under dette års CPH Stage, heriblandt også fire gratis forestillinger. Der kommer til at være lidt for enhver smag i løbet af festivalperioden 10. – 21. juni

Hele programmet til CPH Stage på Betty Nansen finder du her, alle forestillinger på nær Romeo & Julie spilles på Edison scenen.

Nye talenter i fire gratis forestillinger

Er du nysgerrig på, hvilke nye, dygtige skuespillere, der er på vej frem, kan du under CPH Stage se fire forestillinger af nye talenter fra Den Danske Scenekunstskole, Skuespiluddannelsen Aarhus. Alle fire forestillinger spiller 10-11. juni, og der er gratis adgang, men billetter skal reserveres på forhånd.

Menneskeligt, alt for menneskeligt
‘Man må være rede til at brænde i sin egen flamme. Hvordan kunne blive ny, hvis ikke først blevet aske?’ Afgangsstuderende Ulrik Grimstad fremfører som monolog et møde med Nietzsche.

Væk
Der sidder én på en stol. Det klør på hans ben. Han kan ikke rigtig klø igen. Det må være fordi, benene ikke er her, men et andet sted. De løber nok ude ved havet, over en klitrække, op og ned, i spring, med lange græsstrå af marehalm smældende mod læggene.

Korankriger
Hvad får et menneske, der har boet her hele livet, til at drage i krig i Syrien eller Irak? Monologen Korankriger skabes ud fra en tese om, at en af de mest effektive måder at nedbryde frygt på er at prøve at forstå det eller den, man er bange for. Afgangsstuderende David Elnebo spiller teksten, som han har skabt i samarbejde med dramatiker Benjamin Kitter.

Den sorte kat
En musikalsk og scenisk fortolkning af Edgar Allan Poes berømte novelle. Det er en monolog, og det er en klassisk koncert – de to udtryk flyder sammen og står skiftevis alene og side om side. Afgangsstuderende Niels Anders Manley står for monologen, og kandidatstuderende fra Jysk Musikkonservatorium Benedikte Borum Poulsen står for koncerten.

Som i himlen

Den Reumert nominerede forestilling er også en del af dette års CHP Stage på Betty Nansen. Det er fortællingen om, hvordan kærligheden og døden kæmper en evig kamp. Alt har sin pris, men livet er livet værd.
Forestillingen spiller d.16. – 21. juni og billetter koster 200,-.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!