CPH-Jazz i DR Koncerthuset

maxresdefault

maxresdefault

Pianisten og komponisten, Dr. John, blander ånden fra New Orleans og Louisiana med jazz, rhythm’n’blues og rock’n’roll i sin uimodståelige musik. Oplev fænomenale Dr. John den 5. juli i DR Koncerthuset

Det musikalske fænomen er hovedårsagen til, at den særlige New Orleans-lyd er kendt og elsket over det meste af kloden, og har udgivet mere end 20 albums i eget navn. Men først var han session-musiker for Sonny & Cher, Aretha Franklin og The Rolling Stones. Nu i sin karrieres efterår er Dr. John blevet optaget i Rock’n’Roll Hall of Fame og havde i 2012  stor succes med albummet ”Locked Down” og modtog i en alder af 72 år sin sjette Grammy. I 2014 fulgte Armstrong-hyldestalbummet ”Ske-Dat-De-Dat: The Spirit of Satch”.

Kult og teater

Albummet ”Gris-Gris” i 1968 havde rødder i rhythm & blues, funk, psykedelisk rock og creole music, og det står som en febervarm hjørnesten i hans karriere. Efter den kom en koncertrække med teatralske liveshows stærkt inspireret af shamanisme, voodoo og vildskaben fra Mardi Gras. ”Sun, Moon and Herbs” fra 1971 med hjælp fra bl.a. Eric Clapton og Mick Jagger og ”In The Right Place” fra 1973. Dr. John fastholder sin integritet som New Orleans-musiker med forbindelse til de musikalske rødder fra området – og byen New Orleans, som har haft afgørende betydning for udviklingen af jazz, rock’n’roll og blues i det hele taget.

Læs mere om koncerten og køb billet her

Læs mere om Copenhagen Jazz Festival 2015

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!