Copenhagen Songwriters Festival 2016

Copenhagen Songwriters FestivalFoto: Copenhagen Songwriters Festival.

Der er fokus på musikalsk intimitet, originale sangtekster og inspirerende historier, når Copenhagen Songwriters Festival åbner for et mangfoldigt sangunivers af både danske og internationale kunstnere.

Når vi friske, veludhvilede og solmættede er vendt tilbage fra sommerferie, inviterer Copenhagen Songwriters Festival for ottende gang publikum ind i et poetisk sangunivers. Rammen om festivalen er Råhuset på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Festivalen hylder den musikalske intimitet og det gode sangskriverhåndværk. Derfor kan du opleve musikere, som selv skriver, komponerer og fremfører deres sange- ofte alene og på guitar eller klaver.

Mangfoldigt udbud i genrer og performances

På den kommende festival kan du opleve et mangfoldigt udbud i både genrer og performances, dansk som internationalt. Tobias Trier er et af de danske hovednavne, og han er blevet en del af festivalens DNA. Han har været med fra den allerførste festival i 2009 og er sidenhen blevet fortaler i medierne for både sangskriveruniverset og for Copenhagen Songwriters Festival. Trier blev for alvor bemærket i år 2000, da hans album ”Bag de blå persienner” udkom. Siden da har han udgivet seks soloalbums, senest ”Elektrisk regn”. Fra det internationale sangmiljø får festivalen blandt andre besøg af spanske Paula Gomez, der er kendt for et lyrisk billedsprog i sine sange.

Blandt de mange andre sangskrivere på festivalen er Molly Conrad (US), Matias Jonsson (S), Matias Morales (AR), Amanda Niska (FIN) Colline Hill (FR), The Reptons (DK), Gunni Torp (DK), Nye menneske (DK), The Shoreline Stay (DK), Passarola People (DK) og Helene Bak (DK).

Copenhagen Songwriters Festival finder sted i Råhuset på Onkel Dannys PL. 7, 1711 København V fra den 31. august – 4. september.

Køb billetter til Copenhagen Songwriters Festival her. 

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!