Cirkelbroen – nyt kunstnerisk vartegn for københavn

Foto: archdaily.comFoto: archdaily.com

Indvielsen af Cirkelbroen på Christianshavn har ført til et nyt vartegn i København. Med den nye Cirkelbro forbindes Indre by med Christianshavn og Amager. Et dynamisk byrum – der er værd at opleve

Indvielsen af Cirkelbroen tilbyder bedre mobilitet samt et nyt kunstnerisk vartegn til København. Det er den prominente kunstner Olafur Eliasson, der står bag udformningen af den 38 meter lange broforbindelse mellem Christiansbro og Applebys plads over den sydlige indsejling til Christianshavns kanal.

Designet af Cirkelbroen

Designet der er inspireret af Christianshavns sejlerliv og maritime historie, består af fem forskudte cirkelformede plader, der hver har en mast placeret i midten. Udformningen af Cirkelbroen er et udtryk for, hvad der sker inde bag den prominente havnefront, en historie om den anden sekvens og intimitet, man finder omkring kanalerne på Christianshavn.

Et dynamisk byrum

Oplev Cirkelbroen, der tilbyder meget mere end bare en bro. Cirkelbroen er ikke blot et udtryk for en funktionel bro, der gør det lettere for folk at bevæge sig rundt i byen, men tilbyder endvidere et nyt kunstværk og et mødested med en enestående udkigspost til havnen. Med de to indsejlinger til Christianshavns kanal forbindes det prominente havneløb med det unikke liv ved voldene med dets husbåde. Oplev Cirkelbroen, hvorved det repræsentative København blander sig med den lokale historie- et dynamisk byrum, som er oplevelsen værd.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!