Chokoladefestivalen 2016 i TAP 1

Chokolade Festival 2016Foto: Chokoladeselskabet.

Danmarks største event for chokoladeelskere finder sted på Carlsberg, hvor landets fineste chokolade præsenteres ved smagninger, foredrag og demonstrationer.

Man kan godt begynde at slikke sig om munden. Chokoladefestivalen 2016 er lige om hjørnet. Den 27-28. februar er TAP1 på Carlsberg ramme om festivalen, der tæller 40 udstillere af chokolade af fineste karat.

Der er tale om Danmarks største begivenhed for chokoladeelskere. Her vil håndværkere udi disciplinen chokolade præsenterer deres fineste chokolade. Der vil både være mulighed for at smage på chokoladen, blive klogere på den liflige spise ved adskillige foredrag, ligesom man kan lade sig inspirere af chokoladeopskrifterne, der bliver til virkelighed i demokøkkenet.

Få kendskab til kvalitetschokolade

Chokoladefestivalen er arrangeret af Chokoladeselskabet, der er en ikke-kommerciel interesseorganisation for chokoladeinteresserede og professionelle fagfolk i Danmark. Formålet med både festivalen og Chokoladeselskabet er at fremme interessen og kendskabet til kvalitetschokolade. Chokoladeselskabet blev dannet i 1992 af en kreds af gastronomer, kokke og konditorer.

Chokoladefestivalen 2016 finder sted 27.-28. februar begge dage kl. 10.00-17.00 i TAP 1, Ny Carlsberg Vej 91, 1760 København V.

Billetterne koster 130 kr. inkl. 6 smagspoletter pr. person. Børn under 6 år kommer gratis ind, dog uden smagspoletter. Køb billetter til Chokoladefestivalen 2016 her.

 

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!