Bryan Adams i Forum

BA2edited

Bryan Adams med band fejrer “Reckless”-jubilæum i Danmark. Den 19. marts giver han koncert i Forum som led i sit 30 – års jubilæum for albummet “Reckless”.

Levende legende

Bryan Adams i Danmark må være et tilløbsstykke af de helt store. Gennem sin lange karriere har han skabt en stor fanbase i Danmark, hvilket er kommet til udtryk i flere udsolgte koncerter i landet. Koncerten på Skanderborg Festivalen i 2012 er her værd at nævne, hvor bl.a. B.T. gav koncerten fem stjerner.

Albummet “Reckless” udkom på Bryan Adams’ 25 års fødselsdag, og var hans fjerde album i rækken. Netop denne plade medvirkede til, at Bryan Adams strøg til tops blandt nogle af musikkens helt store navne. Albummet var det første af en canadisk sanger som solgte en million eksemplarer i hjemlandet. Desuden blev albummet solgt i 12 millioner eksemplarer på verdensplan og alle seks singler strøg til tops i USA, hvilket kun Michael Jackson og Bruce Springsteen har opnået. Med andre ord, så er det muligt at opleve en levende legende i Forum.

Fotograferede dronningen

Bryan Adams er uden tvivl bedst kendt som musiker, men hvor lang tid endnu det er sådan vides ikke. Sideløbende med sin musikkarriere gør Adams sig også som succesfuld fotograf. Han har fået nogle af sine billeder publiceret i store anerkendte magasiner som f.eks. britiske Vogue. Ligeledes har han vundet to Lead awards for sine modebilleder. I 2002 blev Adams inviteret blandt andre fotografer til at fotografere selveste Dronning Elisabeth II under dronningens 50 års jubilæum for sin tid ved tronen. Et af Adams’ fotografier af dronningen blev brugt på et canadisk frimærke i 2004 og 2005.

Bryan Adams’ musik har flere gange kritiseret anvendelse af militær magt, hvilket kommer til udtryk i nogle af hans tekster. Denne trang til at markere sine holdninger ses naturligvis også hos fotografen Bryan Adams. I 2013 udgav han en fotobog kaldet Wounded – Legacy of war, som skulle vise konsekvenserne af krig.

Forhåbentlig har den lille ekstra bonusinfo givet en lille forståelse af, hvor stort et kreativt talent Adams er, hvilket med garanti har bidraget til hans succesfulde karriere.

Praktisk Information

Dato: 19. marts 2015

Showstart: 20:00

Pris: 465,- + gebyr

Køb billetter her.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!