Brooklyn – Oscar-nomineret film om at finde hjem

Brooklyn

Den biografaktuelle film Brooklyn giver et varmt og levende billede af udfordringerne for en ung kvinde i 1950’ernes Irland, der griber muligheden for en nyt liv i det forjættede land.

Saoirse Ronan rammer biografgængerne i hjertet, når hun i skikkelse af Eilis, den irske hovedperson i Colm Tóibíns bestseller-roman, forlader sit hjemland og rejser til Brooklyn, New York. Dilemmaet og filmens drama er ikke til at tage fejl af: Eilis er splittet mellem to verdener, men også mellem to mænd – en i hver verden.

Hjemve og kærlighed

Brooklyn er en ind-under-huden-fortælling om immigranten Eilis’ store ensomhed på trods af nye muligheder og masser af rare mennesker. Det er en fortælling om det forjættede land, der ikke er så forjættet endda, og om længslen efter alt det hun forlod. Om kærligheden, der overvinder meget, når Eilis møder italieneren, Tony, spillet af den relativt ukendte Emory Cohen. Og om, hvordan det alligevel synes muligt at skabe sig et hjem i nye rammer, indtil fortiden med et river op i den nyvundne tryghed.

Nomineret til 3 Oscars

Brooklyn var nomineret til ikke mindre end tre Oscars og er dermed vurderet som en af årets bedste film. Hovedrolleindehaveren Saoirse Ronan var nomineret i kategorien bedste skuespillerinde, og den tredje nominering var møntet på Nick Hornbys manuskript.

Brooklyn kan netop nu ses i udvalgte biografer.
Billetter kan bestilles online på kino.dk.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!