Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2015

Foto Maria Bang Espersen
Fotograf Dorthe KrogFoto Maria Bang Espersen Fotograf Dorthe Krog

Kom til fest på Slottet i Carlsberg Byen i august. Slottet er en af de bygninger, Urban Help har aktiveret i byudviklingens tegn, så københavnere og kultur kan mødes. Nu til Biennalen for Kunsthåndværk & Design 2015

Biennale er italiensk for “hvert andet år”, hvor denne begivenhed finder sted.

Højt fagligt og kunstnerisk niveau

Censorkomiteen har udvalgt 28 ud af 139 projekter til at deltage i udstillingen, som løber af stabelen for 10. gang. 3 projekter er nomineret til Biennaleprisen 2015. Prisen gives for gennemført og nyskabende idé, udtryk og håndværk, der særligt viser potentialet i dansk kunsthåndværk og design. Vinderen af prisen udnævnes og offentliggøres på Biennalens åbningsreception den 31. juli 2015. Prisen er 100.000 kroner skænket af Grosserer L.F. Foghts Fond.

Tema: Making is Connecting

Beskrivelse fra pressemeddelelse: ”Ida Wieth: Both Sides Now. I værkserien kombineres det kunstnerisk poetiske med håndværkerens konkrete kendskab til materialer og teknikker. Sammensætningen af glas, træ og keramiske elementer danner tilsammen et ekspressivt og emotionelt udtryk.
”Jeg forholder mig til det sammensatte og flersidige i ting. Hvordan der altid er en anden side, og hvorledes denne kan tage sig forskelligt ud afhængig af forestilling, perspektiv og sansning.” – Ida Wieth

Poul Harder Cohen og Mette Walsted: Coh&Co træcykel skubber til oplevelsen af byrummet med en bæredygtig og lokal produktion af bycyklen. Det er en nytænkning af den klassiske diamant-model, hvor de traditionelle tunge metaller er udskiftet med træ og kulfiber. Æstetikken og designet er gennemført med smukke håndværksmæssige detaljer. Projektet forholder sig specifikt til en dansk tradition både hvad angår funktion, materiale og design.
”Håndbygget i København af lokale materialer er den et bæredygtigt indslag i den brug-og-smid- væk kultur, der tit præger cykelindustrien. Med sin æstetik opfordrer den til at blive passet på.”- Coh&Co (Poul Harder Cohen og Mette Walsted)

Søren Thygesen: ingen titel Ca. 200 nystrøgne mursten i rødt tegller udgør Søren Thygesens værk i et form-clash, hvor det pragmatiske byggemedie opnår et organisk udtryk. Med de mange nye teknologier indenfor byggetraditionen kan næsten alt lade sig gøre. Thygesens projekt synliggør, at de klassiske materialer også får en fornyet værdi i kombination med nye teknikker.
”De nystrøgne mursten skæres via profil i fugen. Der er tale om en metode der oversætter organisk form til murstens æstetik. Det er en skala model 2/5” – Søren Thygesen.”

Nyt dansk kunsthåndværk og design

Biennalen er en platform for etablerede og nye talenter.  Temaet pointerer materialitet, sanselighed og håndværk i et område, der stadig fornyer sig. Biennalen fremmer nye arbejdsfællesskaber, metoder og værker, hvor kunsthåndværk, kunst, design og arkitektur mødes.

Se programmet for events, udstillinger, talks og fremvisninger i august og september her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!