Besøg Friis-Holm Chokoladefabrik

Verdensklassechokolade fra Friis-Holms chokoladefabriks håndværksproduktion, der bygger på både fairtrade og bæredygtighed. Du kan opleve hvordan. Foto: Friis-Holm.Verdensklassechokolade fra Friis-Holms chokoladefabriks håndværksproduktion, der bygger på både fairtrade og bæredygtighed. Du kan opleve hvordan. Foto: Friis-Holm.

Den prisvindende verdensmester i chokolade Mikkel Friis-Holm byder indenfor til rundvisning, foredrag og chokoladesmagning i sin nyligt åbnede chokoladefabrik.

Det er ikke hver dag, man har mulighed for at møde en verdensmester i chokolade, at se hvordan den allerbedste chokolade produceres og ikke mindst at smage på lækkerierne, men nu har du chancen. Ved tre eksklusive arrangementer byder chokolademager Mikkel Friis-Holm indenfor i sin nye chokoladefabrik i Hvalsø på Midtsjælland.

Her vil du opleve, hvordan verdensklassechokolade bliver til i en dansk håndværksproduktion, der bygger på både fairtrade og bæredygtighed. Du kommer med andre ord bag kulisserne hos en af verdens bedste og mest bæredygtige chokoladeproducenter og hører om alt det, du ikke vidste om chokolade, og så skal der, som nævnt, naturligvis smages..

Med sin chokoladebar Dark Milk vandt Mikkel Friis-Holm i 2014 for andet år i træk guld ved verdensmesterskabet i chokolade, International Chocolate Awards. Friis-Holm Chokolade er tidligere blevet produceret i Frankrig, men ønsket om at flytte produktionen til Danmark blev til virkelighed i år. Produktionen er i fuld gang i Hvalsø og nu har du mulighed for at opleve den.

Pris for arrangementet er 520 kr.

Arrangementet holdes tirsdag 25. august, tirsdag 8. september og tirsdag 22. september. Alle dage kl. 19.00.

Bestil billetter til rundvisning hos Friis-Holm Chokoladefabrik

Arrangør:
FDM

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!