Aladdins hule

foto: Pernille Klempfoto: Pernille Klemp

Lige over for Kongens Have kan du gå på opdagelse i et farverigt og eventyrligt skatkammer af islamiske kunstgenstande

Helt gratis kan du fordybe dig i en verden af detaljerig ornamentik, guldbelagte våben, håndvævede tekstiler, glaskunst, smykker, keramik, kalligrafi og malerier.

Et kig ind i fjerne kulturer og kostbare materialer
Davids Samling er Skandinaviens største samling af sin slags, og rummer hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien i vest til Indien i øst, fra det 8. til det 19. århundrede. Samlingen er stiftet af højesteretssagfører C.L. David, der efterlod sine kunstsamlinger til eftertiden i det hus, han selv boede i. I den permanente udstilling belyses kunstgenstandene ud fra et historisk-geografisk perspektiv, et fokus på de forskellige materialer de er lavet af og et kulturhistorisk perspektiv.

Flere oplevelser
Har du mod på at opleve endnu mere, rummer museet også to andre samlinger. For det første Ældre Europæisk Samling med Guldaldersalens danske interiør fra starten af 1800-tallet, møbler og andet kunsthåndværk fra 1700-tallet: Nordisk fajance, dansk sølv og eksempler på den tidligste produktion fra Den kongelige Porcelainsfabrik.
Sidst, men ikke mindst kan du se Nyere dansk samling, som rummer en lille gruppe malerier, skulpturer og keramik udført af danske kunstnere fra ca. 1880 til 1950. Her findes værker af blandt andre Theodor Philipsen, J.F. Willumsen, L.A. Ring og Vilhelm Hammershøi.

Bonusinfo
Museet er en del af Parkmuseerne
Læs mere om museet og de aktuelle tilbud her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!