Årets Pinsekarneval; samba, sommer og dans

Foto: karneval-kbh.dkFoto: karneval-kbh.dk

Find din indre brasilianer frem og oplev, når årets Pinsekarneval fylder Indre By og Fælledparken med farvestrålende kostumer, roterende rumper og sambarytmer i lange baner.

Pinsen er lige om hjørnet, så du kan roligt begynde at glæde dig til årets karneval i København, hvor Indre By og Fælledparken vil sitre af farvestrålende kostumer, sambarytmer og dans. Den store parade i Indre By foregår på lørdag den 3. juni klokken 10.00, og festlighederne fortsætter i Fælledparken frem til søndag d. 4. juni. Her vil der være mad og drikke, ligesom der loves et festligt sceneshow med en lang række musikalske indslag.

Tre forskellige parader

Under karnevalet vil der være tre parader. Den første parade, som nævnt i Indre By lørdag, starter fra Kongens Nytorv kl. 10.00 og går ned af Strøget til Amagertorv, ned af Købmagergade og ender på Kultorvet. Derudover vil der være en børneparade, som finder sted søndag den 4. juni klokken 10.00 fra Øster Allé. Paraden starter ved dansescenen og går langs Edel Sauntes Allé og ender ved Karnevalsscenen i Fælledparken. Sidst men ikke mindst vil der være en aftenparade søndag den 4. juni fra 19.00-20.30 med start på Øster Allé. Den går ligesom børneparaden langs Edel Sauntes Allé til Fælledparken.

Entréprisen til årets karneval er 50 kr for en dag og 70 kr for begge dage. Børn under 12 år har fri adgang. 

Læs mere om programmet ved Københavns Karneval og tilmeldning til paraderne her.

 

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!