3 spisesteder med suppe på menuen

Foto: www.instructables.comFoto: www.instructables.com

Røde, gule og brune blade dækker jorden, og svampe skyder op. Kastanier og bog hopper ned i vejkanten.
Det er suppetid.

Thai Pan

Restauranten på Korsgade 1 med den fantastiske udsigt over Peblinge Sø gør det nemmere at tage let på det meget friske vejr. Her kan du krybe i ly og nyde en eller flere af de lækre supper hver dag fra klokken halv fem.

Spicy Lemon er en syrlig, stærk suppe med svampe. Den er krydret med galangarod (kendt som Thailandsk ingefær), citrongræs, lime og chili – toppet med frisk koriander.

Creamy Coconut er kokossuppe med svampe, der er krydret med galanga, citrongræs, lime, og chili – toppet med frisk koriander.

The Veggie er en klar grøntsagssuppe toppet med frisk koriander og ristet hvidløg.

Klik her og nyd suppe med udsigt hos Thai Pan

Restaurant Carte Blanche

Smag på det klassiske franske brasseriekøkken på Dag Hammerskjölds Alle 1B. Menukortet byder på 3 forskellige forretter, hovedretter og desserter. Alle retter er tilberedt fra bunden – også den cremede jomfruhummer-suppe. Vælg 2, 3 eller 4 retter fra menukortet og nyd dem med et godt glas vin til.

Klik her og find din indre franskmand hos Restaurant Carte Blanche

Namaste Nepal Restaurant

I Fredensgade 11 A kan du vælge mellem 6 forskellige supper fra det nepalesiske og indiske køkken. Maden er krydret og giver dig varmen, men den er ikke nødvendigvis stærk nok til at kalde tårerne frem.

Dal Soup, er suppe af gule linser, Chicken Soup er krydret kyllingesuppe, Mahi Soup er krydret suppe af fisk, Aalo Tama er kartoffelsuppe med bambusskud, Dal Makhani er sorte linser kogt med røde kidneybønner, krydret med smør og fløde. Endelig er der Jhaneko Kalo dal, som er kogte sorte linser smagt til med nepalesiske urter og klaret smør.

Namaste er desværre lukket permanent.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!