3 pit stops på Amager Strand

Amager StrandparkFotograf: Adrian Saly, Amager Strandpark I/S

På Københavns største strand, Amager Strandpark kan du udover at få en kølig dukkert nyde god mad, slentre en tur, spille minigolf, sejle i kajak, dykke, stå på rulleskøjter og endda besøge en indiansk svedehytte

Strandparken, der strækker sig langs med Øresunds kyst er fuld af oplevelser og aktiviteter. Her får du tre af de rigtig gode ‘pit stops’ til din sommerudflugt.

Strandgolf og is

Snup et slag minigolf med vennerne eller familien og sig tak for kampen ved bagefter at nyde en lækker hjemmelavet is fra Ismageriet. Caféen, der består af en lille 50’er retrovogn og udendørs borde med bænke, sælger også kager, kaffe og varm chokolade. Der er åbent både for golf og lækkerier hele året rundt. For voksne koster en billet 50 kroner.

Læs mere om strandgolf og is her

Inipi  – indiansk svedehytte

Kom som du er og tag hjem som dig selv. Det er mottoet for svedehytten, hvor du kan opleve naturens eget wellnesscenter med saunagusens velduftende aromaer. Det kræver ingen tilmelding, men det er en god idé at huske badetøj og håndklæde.
Der fyres op under saunaen onsdag kl. 19.30, torsdag kl. 18.00  og søndag kl 13.00. Det koster 80 kroner pr. gang, og for 800 kr. kan du købe et 12 turs kort.

Læs mere om Inipi her

Kajakhotellet

Kajakhotellet tilbyder alt lige fra et billigt introduktionskursus til et 2 dages kajak begynderkursus. Der er ingen venteliste og fra kr 345 kroner pr. måned har du fri adgang til mange forskellige typer kajakker, ugentlige ro-med ture og gratis teknik-træning.
I kajakbutikken finder du alt det grej, du skal bruge: pagaj, tørdragt, kajak, våddragt, luffer, støvler, spraydeck, redningsvest mm. Du kan prøve din kajak inden du køber den.

Læs mere om kajakhotellet her

Læs mere om Amager Strandpark her

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!