3 nye film: 37, Dagen i morgen og Truman – Venner for livet

Truman - Venner for LivetDet spansk-argentinske komediedrama 'Truman - Venner for Livet' har premiere 24. november. Foto: Truman - Venner for Livet.

I november kan du bl.a. opleve danske Puk Grastens spillefilmdebut – det amerikanske drama ’37’, der er baseret på en sand historie om et mord i New York.

Vinteren er for alvor kommet til Danmark, og hvad er bedre end at sidde indenfor i en dejlig varm biograf, når kulden og mørket så småt dukker frem udenfor? Denne vinter byder på masser af nye spændende film, hvad enten du er til drama eller komedie. Her er vores bud på tre gode premierefilm i november.

Dramaet ’37’

Dramaet ’37’ er baseret på den autentiske historie om drabet på amerikanske Kitty Genovese i 1964. Filmen finder sted i en boligblok i New York, hvor 37 mennesker er vidner til at Kitty bliver stukket ned og voldtaget. Ingen af Kittys naboer vælger at gribe ind eller ringe til politiet. Naboerne bliver afbildet som monstre, der brugte Kittys kamp for overlevelse, som deres egen underholdning. Filmen er skrevet og instrueret af den danske spillefilmdebutant Puk Grasten, som ikke har i sinde at give lette løsninger på hvorfor det gik, som det gjorde. Spørgsmålet om hvorfor folk var så passive og ikke greb ind, er derfor op til den enkelte tilskuer selv at finde frem til.

37 har premiere den 17. november.

Læs mere om 37 og køb billetter her.

’Dagen i morgen’

Det franske drama ’Dagen i morgen’ finder sted i Paris, hvor Nathalie, spillet af Isabelle Huppert, underviser i filosofi på et gymnasium. Nathalie er passioneret omkring sit arbejde og elsker at videregive sin viden til de studerende. Udover at være underviser, bruger Nathalie sin tid på hendes mand og to børn, de tidligere studerende og den meget besidderiske mor, som er syg. Den 40-årige Nathalies liv bliver en dag vendt på hovedet, da ægtemanden pludselig forlader hende til fordel for en anden kvinde. Nathalie står nu tilbage og skal finde sig selv, og opdager en frihed, hun ikke kendte til før. Filmen er instrueret af Mia Hansen-Løve, der på trods af sit danskklingende navn er fransk.

Dagen i morgen har premiere den 17. november.

Læs mere om Dagen i morgen og køb billetter her.

Komediedramaet ’Truman – Venner for livet’

I den spansk-argentinske film ’Truman – venner for livet’ møder vi den uhelbredelige kræftsyge Júlian, som uventet får besøg af vennen Tomás, som er hjemvendt fra Canada for at hjælpe sin gamle ven med at træffe en vanskelig beslutning. I den svære tid beder den kræftramte, Tomás om hjælp til at tage afsked med sine nærmeste – og vigtigst af alt – at finde et nyt hjem til sin trofaste hund, Truman. Dagene fyldes af latter, gode minder og svære øjeblikke i den følelsesladede fortælling om venskab, loyalitet og hvordan man finder modet til at sige det endelige farvel. Filmen indeholder temaet om venskab mellem en mand og hans hund, og filmen får sit navn efter hovedpersonens hund Truman, som ender med at spille en vigtig rolle i filmen. Ricardo Darín og Javier Camara spiller de to hovedroller, mens spanskfødte Cesc Gay er instruktør.

Truman – Venner for livet har premiere den 24. november.

Læs mere om Truman – Venner for livet og køb dine billetter her.

 

 

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!