3 labre lagersalg

Er din kalender fuld af sociale aftaler, men garderoben knap så forårsklar? Så skulle du tage på lagersalg, for byen bugner af billige fristelser, hvis altså man ved, hvor man skal gå hen.

Har du en stærk psyke, der kan overkomme et pakhus fuld af mærketøj til halv pris? Har du et godt, men selektivt blik for at finde nålen i en høstak? Eller holder du af at satse stort og spankulere hjem med fyldte poser? Så prøv et af forårets lagersalg, hvor tidligere kollektioner fra kendte mærker sælges ud til gode priser.

Elegant cashmere og designerfund

Pakhus 11 på Dampfærgevej lægger de rå rammer til et af forårets lagersalg 10. maj kl. 16-21 og 11. maj kl. 8-19. Brandet Stylebutler fokuserede oprindeligt på must-have-kollektioner i cashmere, pels og silke, men tilbyder nu items til en fuld garderobe. På lagersalget vil der både være de populære silketoppe, såvel som cashmere, pels, skjorter og tørklæder.

Læs mere om Stylebutler lagersalg her

Soho i Kødbyen inviterer endnu en gang på en luksus bazaar med masser af flotte sager fra bloggere, stylistere og designere. Den 8. maj fra 11-16 kan du shoppe mærker som Chanel, Balenciaga, YSL, Alaïa, Celine, Stella McCartney, Helmut Lang, Alexander Wang, Isabel Marant, Iro, Stine Goya, By Malene Birger, Ganni, Won Hundred, Wood Wood og mange flere.

Læs mere om lagersalg i Soho, Kødbyen her

Alt godt på én gang

Er du lidt til det hele, skal du trisse forbi Remisen på Blegdamsvej 132 fra 6. – 8. maj. Her har Samsøe & Samsøe sit lagersalg, og hvad enten man er kvinde eller mand, kan man vælte sig i tøj, sko og accessories med lige dele begejstring.

Læs mere om Samsøe & Samsøe lagersalg her

Alle tre steder kan du betale med Dankort eller kontanter. MobilePay er muligt hos Stylebutler og Samsøe

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!