3 forrygende jazzklubber i København

Tress-Jazz-in-Tygmont-ABedited

Man behøver ikke at rejse til New Orleans, for at lytte til sublime jazzkunstnere. København er godt med, og her nævner vi tre steder, som i særlig grad har jazzen i centrum.

De tre steder, Jazzhouse, The Standard og Montmartre, er alle tre gode bud på en aften med fokus på jazzmusikken.

Jazzhus Montmartre

Montmartre er vaskeægte jazzhistorie i København. Tænk engang, at det nuværende spillested i St. Regnegade 19A er det samme, som da klubben startede i 1959. En af grundende til, at Montmartre skabte jazzhistorie i København er evnen til at få de store kunstnere til byen. Fra 1959-1976 kunne man bl.a. opleve, Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz og Kenny Drew.

Genåbnet i 2010 med et brag
I 2010 genåbnede Montmartre, hvilket også den store verden opdagede. New York Times skrev om stedet, og medførte bl.a., at Montmartre kom på listen over steder som “skal ses” i København. Overskriften i avisen blev: Rebirth of cool.

Musikken i dag
Musikken i dag er som dengang spillet af markante musikere på den internationale og danske jazzscene. Montmartre har høje forventninger og ambitioner på egne vegne, hvilket kan læses i stedets manifest. Målet er at skabe en dansk jazzklub med international klasse. Stedet skal give jazzelskere fra hele verden en unik oplevelse, hvor intimitet og stemning er i højsædet. Montmartre ønsker dog ikke blot at være et spillested for etablerede navne, men ser også en vigtig opgave i at opdage ”uomtvistelige talenter med international format.” Læs manifestet her.

Spis før musikken
Hvis man ønsker lidt mad inden koncerten, er det også muligt på Montmartre. På alle koncertdage er det muligt at spise for 350 kr. fra 17.30 til 20. Man beholder bordet hele aftenen. Vær dog opmærksom på, at koncertbilletten er udover prisen på maden.

Jazzhouse

Jazzhouse er stedet, hvis den rene jazzmusik foreligger en smule fjern. Ambitionen for stedet er, ”at være Skandinaviens førende spillested for eksperimenterende samtidsmusik, gennem særligt fokus på at re-kontekstualisere, diskutere og aktualisere jazzen:” Med andre ord, så forsøger huset, at involvere jazzmusikken i forskellige varianter, hvilket, for nogle, vil være blasfemi, mens det for andre vil gøre jazzen mere tilgængelig.

Dialogen med andre genrer

Hip Hop, Avantgarde, folk osv. vil derfor også være genrer som vil kunne høres på Jazzhouse. Det ændrer dog ikke på, at jazzen er i fokus, men i dialog med andre genrer som ovenfor nævnt. Med Jazzhouse’s formulering: ”Dermed sætter vi fokus på jazzen som en levende samtidskunst med stærke historiske rødder og bringer jazzen i dialog med andre genrer og kunstformer.”

Mere publikum

Ideen med at kombinere de forskellige genrer er, at gøre jazzen tilgængelig for publikum som i udgangspunktet ikke er interesseret i jazz, men gennem den velkendte musik ledes de ind i det mere ukendte jazzunivers. Folk dybt inde i jazzverdenen vil naturligvis stille spørgsmålstegn, hvorvidt det kan kaldes jazz, men man må som selvstændig individ vurdere, hvad man foretrækker: Jazz for jazzens skyld eller jazz i kombination populærmusik?

The Standard

The Standard er seneste nye komet på den københavnske jazzhimmel. Jazzklubben åbnede den 3. oktober 2013 i det gamle toldhus i Havnegade. Her bydes indenfor til intime jazzkoncerter på højeste internationale plan.
København har fået et nyt jazzspillested. Den unikke art deco-bygning i Havnegade er omdannet til et mondænt spise- og musikhus under madguru Claus Meyers vinger og med pianisten Niels Lan Doky som musikansvarlig medstifter.

Mainstream med nordisk fundament

Jazzklubben har plads til små 70 gæster, som to gange hver aften fra tirsdag til søndag kan opleve mainstreamjazz med et dansk/nordisk fundament. Navnet The Standard er en klar reference til det velkendte repertoire af sange og melodier, som associeres med den amerikanske mainstreamjazz.

Mere end en jazzklub

Udover en jazzklub rummer The Standard også, to barer og tre restauranter; Almanak, der serverer moderne dansk mad, Verandah, der har high-end indisk mad på menuen samt Torsten Vildgaards Studio, som fokuser på det nye nordiske køkken.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on Google+Email this to someonePrint this page

Bruger du byen nok?

Modtag gratis nyheder, tips og info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København ... nøje udvalgt til det voksne publikum.

Tak for din tilmelding!